Image
Top
Navigation

Øreakupunktur

Fysisk og psykisk balance

Øreakupunktur regulerer både fysiske og psykiske ubalancer.
Øreakupunktur har været kendt i århundrede. I Kina i den Gule Kejsers bog; “Classic of Internal Medicine” ( 500-300 BC) nævnes øret som stedet på kroppen, hvor alle kanaler mødes,( kanaler refererer til meridianer). På ørets for- og bagside findes der zoner, der relaterer til hele kroppen (se ovenstående billede). Hele menneskekroppen afspejles i øret på samme måde som på fødderne i zoneterapi. Når ubalancer og sygdom opstår, vil det skabe trykfølsomme punkter, der refleksmæssigt svarer til sygdommens placering. Afhængig af ubalancen behandles disse punkter med forskellige nåle eller små kugler, der sidder kortere eller længere tid i øret (fra ca. 1/2 time og op til en uge).

Øreakupunktur er særligt effektivt ved:

• Lidelser i bevægeapparatet – knogler, muskler, sener og led
• Kroniske – og akutte smertet
• Allergier
• Migræne, hovedpine
• Hedeture
• Søvnproblemer
• Hormonelle lidelser
• Følelsesmæssige problemer som angst, uro, stress, udbrændthed, sorg og lette depressioner
• Rygeafvænning
• Vægtreduktion
• Nedsat immunforsvar.

NADA-metoden
NADA er et akupunktursystem, der stammer fra den kinesiske øreakupunktur, men som er blevet videreudviklet i USA til at afgifte og afvænne mennesker fra narkotiske rusmidler, medicin og alkoholmisbrug. NADA benyttes i stigende grad i Danmark til psykisk stabilisering fx ved angst- stress og depressive tilstande. Samtidig med behandlingerne er det selvfølgelig nødvendigt med en supplerende hjælp. Den psykiske og sociale side kan hjælpes med samtaleterapi.
• NADA-modellen er i dag klassificeret som en recovery-model. Den bruges som supplement til den eksisterende behandling

• Nada fungerer udmærket sammen med medicinsk behandling

• Nada-behandlingen er tænkt både som en hjælp i abstinensbehandling og ved psykiske problemer som angst, søvnforstyrrelser, aggressioner m.m. men også som en metode, som fremmer recovery og understøtter psykoterapeutisk arbejde og indsigt

• NADA-metoden er således en metode, som gør anden behandling bedre.

På Helsegården kan øreakupunktur og NADA gives som behandling alene. Øreakupunktur og NADA bruges også som et vigtigt supplement til andre behandlingsformer.